Fiskekrebinetter med mørksej

You are currently viewing Fiskekrebinetter med mørksej

Fiskrebinetter er både mættende og velsmagende – og de er et godt alternativ til den klassiske fiskefrikadelle.

Fiskrebinetter er både mættende og velsmagende – og de er et godt og afvekslende alternativ til den klassiske fiskefrikadelle. I forhold til netop fiskefrikadeller er det værd at bemærke, at man ikke behøver nær så meget fisk til fiskekrebinetterne – hvilket også gør dem til et billigere alternativ.

I denne opskrift bliver der brugt mørksej, fordi den har den rigtige struktur, og fordi, den bidrager med en god, fyldig smag. Men du kan dog også bruge andre fisk som fx lyssej, torsk, kulmule og lange. Hvis du har tilberedt fisk i overskud efter et andet måltid, er det i øvrigt oplagt at lade resterne indgå i fiskekrebinetterne.

Fiskekrebinetter med mørksej

God og mættende – og et godt alternativ til den klassiske fiskefrikadelle.
Aftensmad
Fiskefrikadeller
Samlet tid: 1 time
Tilberedningstid: 1 time
Personer/ antal:8 stk.

Udstyr

  • Sigte

Ingredienser

  • 400 gram filet af mørksej, uden skind og ben
  • 150 gram kartofler
  • 1 mellemstort løg
  • 1 mellemstor gulerod (ca. 100 gram)
  • 1 æg
  • 50 gram rasp
  • Ekstra rasp til panering
  • 2 tsk. fint salt
  • Rapsolie

Sådan gør du

  • Indstil ovnen på 180 grader varmluft. Læg mørksejen på et stykke bagepapir og bag fisken til den er gennemstegt. Det tager ca. 15 minutter.
  • Tag mørksejen ud af ovnen og lad den køle lidt af.
  • Skræl kartoflerne mens mørksejen er i ovnen. Skær dem i små stykker og kog dem møre i en lille smule vand.
  • Mos kartoflerne fint ned i en skål ved at presse dem igennem en sigte.
  • Findel den tilberedte og afkølede mørksej og put den med i skålen.
  • Sørg for, at der kommer så lidt væske fra fisken med som muligt.
  • Riv gulerod og løg fint ned i skålen og tilsæt æg og salt. Rør blandingen grundigt samme.
  • Tilsæt raspen lidt efter lidt under omrøring til blandingen bliver fast nok til, at den kan formes.
  • Brug om nødvendigt lidt mere rasp – eller mindre, hvis det passer med konsistensen.
  • Form otte krebinetter. Hæld en god portion af den ekstra rasp ud på en stor tallerken og vend krebinetterne forsigtigt i den.
  • Varm rigeligt rapsolie godt op på en stegepande og steg fiskekrebinetterne 5 minutter ved høj varme eller til overfladen er sprød – men sørg for, at den ikke branker.
  • Vend fiskekrebinetterne og steg dem på den anden side i 10 minutter ved middel varme.

Servering, noter & tips

Servering: Fiskekrebinetterne kan serveres med det tilbehør, man foretrækker – det, der passer til klassiske fiskefrikadeller, vil sikkert også passe til fiskekrebinetterne.